Ølbrygning - Beretning fra Anonyme Alkoholikeres brygforum

Hjemmebryg

Ved Luxusasketen (alias Erik Ejegod) og MegaMokken (alias certificeret haandsvendebrygger Leni Petersen) - der ikke brygger all-grain, fordi vi tilsætter roesukker - dette er sikkert meget synd eller syndigt, men er et efterslæb fra MegaMokkens fortid i Håndbryggerlauget på Edw. Rahrsvej ved Århus.

Jeg har konsulteret vores bryglog, for at kunne fremkomme med bare nogenlunde korrekte oplysninger:

Vinkelbryg nr. 1 – Ye Olde English Lacritzmas Lager (60 l):

Påbegyndtes anden weekend i december 2002 efter længere tids planlægning og diverse indkøb hos Brygladen. Vores 2 suppegryder på henholdsvis 14 og 22 l var selvfølgelig pinligt renvaskede, men bortset fra det, er jeg en lille smule skeptisk over al denne snak om afspritning og deslige, da der bliver kogt og kogt og kogt, hvilket er en aldeles fortræffelig metode til desinficering af de anvendte redskaber, som endog benyttes til kirugiske instrumenter.

Gæringstanke og fade og flasker derimod, hvor der hældes afkølede væsker i - se, dér er straks en helt anden infektionsrisiko - men det kan altså gå godt alligevel, som det senere fremgår.

Vi afvejede 5 kg mørk Munchener malt og 5 kg Aroma malt - og navnlig aromamalten duftede, så det var en lyst - og vi havde fået leveret malten i gruttet stand for at skåne husets kaffekværne, persillehakkere, klaphamre og foodprossessorer efter at have læst Jens"s interessante berettelse på Brygladens hjemmeside.

Vi mæskede i 1 time ved 55-65 grader i den mængde vand, som kunne være i gryderne, hvis man stadig skulle kunne røre rundt. Og det skulle man, for at have bare lidt tjek på varmefordelingen. Temperaturen blev målt med 2 stegetermometre, som Gud hjælpe mig var forsynet med alarm, hvis man skulle falde i søvn. Ledningerne havde en stor forkærlighed for at vikle sig fast om suppeøserne vi rørte rundt med, men ellers duftede det, så man blev helt salig og denne del af processen var rigtig hyggelig og sågar nogenlunde ædruelig - til slut udmæskedes i 15 minutter ved 80 grader.

Urten blev nu siet fra "grøden" gennem to bittelillesmå køkkensier (meget bedre egnet til katastroferedning af en klumpet sovs til maks. 2 personer) ved hjælp af presset fra de to suppeøser. Det tog mange timer og forbrugte en ubegribelig mængde tyske dåseøl - og da de bestemt ikke blev tilsat brygget, kan jeg ikke forstå, hvor de blev af.

Derefter blev også humlen med fryd besnust, kommenteret og afvejet i de mængder, som vi havde fået beregnet os frem til via brygladens glimrende lille omregnerprogram. Navnlig Tettnanger havde en forrygende duft af uartige fantasier fra et høloft.

Urten blev derefter kogt i den ene 22 l gryde med følgende humletyper omhyggeligt indlagt i humlesokker. Med senere bryg-erfaringer kan vi kun sige: Ja! Brug sokker!

75 minutter med 100 g Brewers Gold (pellets)

20 minutter med 100 g Sass (blade)

10 minutter med 100 g Tettnanger (blade)

Beregnet IBU: 38

Megamokken havde insisteret på, at der skulle lakrids i øllet – og roesukker, da det nu var en juleøl. Der kogtes derfor også vand nok til at opløse 4 kg sukker og 2 stænger engelsk lakrids fra apoteket - det sidste var ret svært - engelsk lakrids er bestemt ikke letopløselig - men med lidt eder, håndkraft og flere dåseøl lykkedes det efterhånden.

På dette tidspunkt måtte en stafet udsendes efter flaskeøl, da de tyske dåseøl var sluppet op.

Den interessante urtblanding, som i parantes bemærket smagte vældig godt, blev retfærdigt fordelt i 2 store gærspande og der blev efterfyldt med koldt vand for at fremme god iltning og hurtig afkøling, så gæringen kunne igangsættes hurtigst muligt. Vi valgte altså at gå ud fra, at vandværksvand var hygiejnisk nok og det har vist sig at slå til.

Potentialet måltes til 4,5 - muligvis mere, da vi ikke var helt enige om, hvordan måledimsen skulle vendes og aflæses, og det var også svært at se, hvor væsken gik til med alt det skum, der opstod i spandene ved tilsætningen af koldt vand.

Da urten var kold nok, tilsattes Munchener lagergær type 2308, som havde stået ved siden af pejsen natten over og lumret sig op på dupperne i en skål med lidt urt.

Brygget blev monteret med låg og gærrør, rystet flittigt og under meget stønnen og pusten båret til kold gæring i kartoffelkælderen. Næste weekend blev det atter blive rystet for at sikre ilt til fortsat gæring og næste weekend igen sat på fad.

Imellemtiden hentede vi Corneliusfade, slanger, niblinger og manometre m.v. hos Brygladens udleveringssted i Vejle og havde også skaffet os noget kulsyre på flasker, så det var en vældig udskrivning, som vi selvfølgelig ventede os meget af. Vi tog til Skagen igen og samlede og samlede og skurede fade og rensede hævert og fik hold i ryggen og var endelig næste morgen klar til at stikke om til fad den første gang. Dette foregik på bagtrappen fra kælderen, da den ene beholder som bekendt skal være placeret højere end den anden, hvis fysiklærerens teori om de forbundne kar skal fungere i detvirkelige liv. Og Corneliusfade er højere end man tror.

Hæverten var en lille tynd plastikslange, som vi bøjede om med en elastik, så åbningen vendte opad, for at den ikke skulle tage for meget ølgær med fra bunden. En mere fortænkt end vellykket konstruktion, som overførte øllet med ulidelig langsomhed og som til og med ofte gik i stop, fordi den var for kort til at nå ordentlig ned i gærspandene. Med stigende desperation faldt hygiejneniveauet betragteligt, således at en del øl endte på trappen og en del i MegaMokken, som med et brutalt sug genstartede hæverten adskillige gange - og til slut var villig til at garantere, at der helt bestemt havde dannet sig tilstrækkelig alkohol i vædsken. Smagen var i øvrigt ikke ubehagelig på nogen måde omend noget ufærdig og fersk.

Selv om det næsten var umuligt at vriste skosålerne og fadene fri af den indklistrede bagtrappe blev corneliusserne endelig lukket til og slæbt over i garagen, hvor Luxuxasketen bøvlede en del med utætte samlinger til kulsyreanlægget mens MegaMokken krøb i dækning bag sommerdæk og havestole. Men det lykkedes da til slut at få bibragt fadene ½-1 atmosfære og bagefter var vi selvfølgelig nødt til at kontrollere, at aftapningshanerne nu også virkede.

Efter stramning af alle samlinger, nåede vi endog at omstikke en gang til inden jul, hvorefter et af fadene blev flyttet til en altan i Silkeborg. Her var den en stor succes indtil det desværre viste sig, at øl i fad bliver til en isklump, når den omgivende temperatur kommer under 21 grader minus. Det smager helt forrygende, mens det tør op, men man bliver hønefuld af et ganske lille glas og de sidste par liter, der er tilbage til slut, ligner til gengæld morgenurin og er helt lænset for smag eller alkohol.

Generel bedømmelse:

Vidunderlig farve - som blodrav.

Primo februar 2003 flot klar - men det krævede jo altså en omstikning og lidt tid.

Rund, fyldig og kompleks smag - med lidt sødme og med et strejf af lakrids - men også smagen af den vidunderlige Tettnanger humle er helt umiskendelig.

Man kan rent ud sagt nemt lokkes til at drikke så meget, at man bliver svimmel.

Vinkelbryg nr. 2 - Ejegod Ale (40 l)

Påbegyndtes anden weekend i februar 2003 og hér blev for første gang en brygger såret under aktiv tjeneste på Vinkelvej

- MegaMokken blev ramt på hagen af en vægt, som kastede sig ud fra overskabet. Det blødte af helvede til, men dette kom ikke med i brygget.

Gad vide om Ejegod Ale også senere vil slå så hårdt.

Vi brugte igen 2 gryder og mæskede 9 kg lys gruttet Munchener malt i 3 kvarter ved 55-65 grader, hvorefter vi lagde låg på, slukkede for blusset og spiste frokost i ca. ½ time.

Derefter mæskede vi videre på den stadig lige varme grød ved 55-65 grader i endnu 20 minutter og udmæskede derefter i 10 minutter ved 80 grader.

Vi skilte urten fra gennem et dørslag denne gang, og måtte sande, at selv små forbedringer i udstyret kan betyde store lettelser i arbejdet.

Urten blev derefter kogt i den største af gryderne med følgende humletyper UDEN humlesokker, hvad vi IKKE kan anbefale!(se beskrivelsen længere nede)

Planlagt IBU: 38

60 minutter med 100 g Styrian Goldings (pellets)

25 minutter med 50 g Fuggles (blade)

10 minutter med 50 g Tettnanger

Så ankom et par musikervenner Niels og Brian til Vinkelvej og forstyrrede på en vældig hyggelig måde med et par flasker vin.

Der blev slukket for gryden og brygningen ophørte midlertidigt, da Luxusasketens mor insisterede på at få adgang til køkkenet med en fisk.

Brygningen blev herefter IKKE genoptaget som planlagt, da der aflagdes besøg ved Skagen Visetræf og derefter blev prøvesmagt så meget på Ye Olde English Lacritzmas Lager, at alle bryggere bagefter var hinsides enhver ansvarsfølelse og ganske ukampdygtige.

Først næste dag, da udsendingen Helge fra Skagen Haandbryggerlaug kom for at organisere bryggegryden over til en planlagt brygning på Middelbanke, blev humlen siet fra urten.

Det foregik gennem et viskestykke og et dørslag ned i en velskrubbet mælkejunge i Ejegods badeværelse (derfor ved vi faktisk ikke, hvad den endelige IBU vil udarte sig til, men urten smagte godt og ikke for bittert)

Mælkejungen måtte i brug, fordi Skagen Haandbryggerlaug skulle bruge gærspandene, som desværre rent faktisk tilhører lauget. Det var rent ud sagt et sejt bøvl at få den sokkeløse humle skilt fra urten og på et tidspunkt så det ud som om en syg ko havde brækket sig i Erik Ejegods bruseniche. Flaben Brian blev midlertidigt kommanderet til frivilligt at melde sig som bryggerlærling og også Helge kæmpede bravt for gryde, Middelbankebrygning og fædreland.

Der kogtes derefter vand nok til at opløse 4 kg sukker, hvilket hældtes i urten. Der blev efterfyldt med koldt vand ligesom sidst.

Da vi nu havde lært at vende måleren rigitigt og bruge den sammen med et måleglas kunne vi fastslå at potentialet var 8,5! Vi blev noget chokerede over sukkerindholdet og kan kun udlede, at mæskningen må have været mere effektiv, end vi troede og at 2 kg sukker eller ikke noget sukker i det hele taget havde været ”læng´ nok”, som de siger i Sønderjylland.

Vi brugte derefter 3 g tørgær - en overgær af unavngiven belgisk type, som Brygladen også forhandler, - pr. 10 l urt.

Gæren var forinden var kvældet ud i 10 gange så meget vand og derefter havde den fået lov at lumre med lidt urt i en times tid og der var tydelig og omsiggribende aktivitet i skålen.

Fluidum´et tilsattes urten i jungen under heftig omrørelse med en hulske. En opklippet frysepose blev monteret som låg med en stor kraftig elastik. Der blev prikket et lille hul til et gærrør, som blev monteret i opretstående position med hjælp af tape og forskellig anden ubeskrivelig Storm P. teknik.

Jungen anbragtes derefter på en "hund" (en lille vogn) op ad radiatoren i badeværelset med henblik på varm gæring.

Vi er klar over at dette er lidt en lykke og fromme øl på grund af, at der gik selskabelighed i bryggeprocessen, og er vældig spændte - også på om gæren kan klare at omsætte det høje sukkerindhold. Vi fader den sidste weekend i februar og melder tilbage om, hvor galt det gik.

Venligst MegaMokken


Husk hos Brygladen finder du alt til ølbrygning - Vi har alt til din næste hjemmebryg

<<tilbage